Nationalpark Partner

Uldsnedkeren er Nationalpark Partner i Nationalpark Vadehavet. Det er vi fordi, vi er stolte af Sønderho og naturen her på Fanø. Vi bidrager selv til at opretholde naturkvaliteten på strandengene ved at vores får afgræsser uønskede arter. Det er sund fornuft, når naturligt, økologisk landbrug og naturpleje går hånd i hånd.

Nationalpark Vadehavet fortæller om Strandengene ved Vadehavet

Strandengene er en af Vadehavets karakteristiske landskabstyper. De er dynamiske og et eksempel på, hvordan menneskets virke kan være til gavn for både planter, insekter og fugle.

En strandeng er en særlig naturtype, der ligger tæt ved kysten. Det er et område med lav vegetation, som er påvirket af havsalt fra oversvømmelser eller fra luften. Begrebet eng er knyttet til menneskets brug af det pågældende areal. Og det er kun en eng, så længe vegetationen bliver holdt nede af græssende dyr eller ved høslæt. Hvis engen ikke bliver udnyttet, udvikler den sig til mose, sump eller et krat.

Dynamisk landskab

I Vadehavet påvirker saltet strandengene mere end ved de østdanske kyster. Her er generelt også en større dynamik. Tidevandet og stormene gør, at nye strandenge bliver dannet, mens andre eroderer væk med en hastighed, som ikke ses andre steder i landet. I den yderste del af strandengen er saltpåvirkningen størst, mens den generelt aftager længere oppe i terrænet. Men helt så enkelt er det dog ikke. Lavninger på den øvre del af strandengen kan vise sig at være de mest saltpåvirkede. Efter en oversvømmelse er der gerne små isolerede søer, de såkaldte saltpander, hvorfra vandet fordamper og efterlader en koncentreret mængde salt. Hvis engen er meget påvirket af salt, holder det mange plantearter som for eksempel højere buske væk, og vegetationen vil i det tilfælde udelukkende bestå af karakteristiske saltengsplanter.

Græsning sikrer diversitet

Tagrør kan dog indvandre og forvandle engen til en såkaldt strandrørssump. Denne naturtype har stor betydning for rørskovsfugle som skægmejse og rørhøg, men den er langt mere artsfattig end den lysåbne strandeng. For at sikre en lysåben eng med lav vegetation kan det være nødvendig at sætte græssende dyr ud. Græsningen og den blotte tilstedeværelse af husdyr fremmer engens biologiske mangfoldighed på to måder. Et er, at græsningen sikrer lys til en lang række lavvoksende planter og de insekter, som er afhængige af de lave planter. Men samtidig skaber dyrenes tramp konstant små nicher i jordbunden, hvor specialiserede arter finder plads. De mange insekter på de afgræssede enge giver desuden føde til typiske engfugle som vibe og strandskade.

Planterne på strandengen

Der er en række planter, som på forskellige måder har tilpasset sig det salte miljø på strandengen. De har nogle fælles udfordringer, som de løser på forskellig vis. Pudsigt nok skal den enkelte plante være i stand til at ophobe en større saltkoncentration i cellerne end i den omgivende jord. Hvis ikke det var muligt, ville vand vandre fra planten og ud i jorden for at oprette saltbalancen. Omvendt må saltkoncentrationen ikke bliver så stor, at planten bliver forgiftet. Det problem løser den smukke strandasters ved, at den samler saltet i ældre blade, der så dør og falder af. Planter som hindebæger og vadegræs slipper af med saltet gennem kirtler på bladenes underside. 
Kilde: https://nationalparkvadehavet.dk/muligheder/strandenge/

Oplev Nationalpark Vadehavet

Du kan læse om naturen og kulturen i disse fortællinger om Vadehavet og nationalparken.
De bedste oplevelser får du ved at besøge de spændende besøgssteder langs nationalparken, eller ved at tage på tur med en af de mange dygtige turarrangører i området. Under hver fortælling finder du forslag til besøgssteder og turarrangører.
Du kan også søge efter ture her og få en oversigt over hvad du kan opleve på hvilke årstider her .